Presse

07.04.2016

23 skoler får skolemælkslegat

Ansøgningerne var mange – og kreativiteten var stor. Derfor var det ikke nogen let opgave at udvælge projekter, som skulle have en hjælpende hånd i form af skolemælkslegatet på i alt 100.000 kroner. Feltet blev dog kogt ned til 23, som nu kan gå i gang med heltekurser, udflugter og indkøb af materialer til nye legeaktiviteter.

”Vi har et mål om at støtte gode oplevelser, der gør fællesskabet endnu stærkere i klasserne og på skolerne,” forklarer Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning. Han håber, at skolerne klør på med at søge igen til efteråret.

”Det er bare med at søge igen, hvis man har en god idé og ikke har fået del i Skolemælkslegatet endnu. Heldigvis kan man søge Skolemælkslegatet to gange om året. Næste gang er til efteråret med ansøgningsfrist den 7. oktober 2016,” siger Jan Hermansen.

Se oversigten med skolerne her. 

Tilbage til nyhedsoversigten
Error loading MacroEngine script (file: [Razor]NewsletterFooter.cshtml)