Tag dine elever med på mission i kroppen
Der bliver sat helt nyt fokus på menneskekroppen, når læge Christen Ravn med faglighed og et glimt i øjet lærer dine elever om, hvordan kroppen fungerer.
Hvorfor være med?
Supplering til din daglige undervisning
Med Mission: Min Krop giver vi dig som lærer en aktivitet, der kan supplere din daglige undervisning og give klassen et sjovt pusterum med leg og læring.
Digital læringsplatform med otte læringsvideoer
Mejeriforeningen opstiller en digital læringsplatform, som giver mulighed for differentieret undervisning med 8 små læringsvideoer, hvor læge Christen Ravn tager dig og dine elever med på en spændende rejse igennem kroppen. Universet er bygget op omkring enkle og engagerende elementer.
Fleksibel aktivitet med 100% edutainment
Idéen bag 100% edutainment bygger på tankegangen om, at elever lærer godt, når de samtidig har det sjovt, hvilket netop er formålet med Mission: Min Krop. Derudover er aktiviteten fleksibel, således at eleverne kan arbejde med Mission: Min Krops undervisningselementer og blive udfordret af Mælkehjørnet både i skolen og derhjemme.
Forenklede Fælles Mål
Materialerne er beregnet til 0.-3. klasse, og de lever op til de Forenklede Fælles Mål, som sikrer, at eleverne opnår grundlæggende viden og færdigheder.
Hvad er Mission: Min Krop?
Digitalt undervisningsmateriale
Udviklingen i samfundet kræver, at digitale medier skal integreres mere i undervisningen i folkeskolen. Derfor giver Mejeriforeningen dig Mission: Min Krop, som er et digitalt undervisningsmateriale med kroppen som omdrejningspunkt. Sammen med læge Christen Ravn kan dine elever lære en masse om kroppens mysterier.
Læringsfilm og spørgsmål
I Mission: Min Krops første mission kortlægger Christen gennem 4 læringsfilm sjov og spændende viden om knogler, hjerne, mave og muskler. Til hver film er der knyttet 4 spørgsmål som eleverne skal rulle ned igennem. Dermed skal de svare på, hvad de har lært i filmene.
I Mission Min Krops anden mission kortlægger Christen sammen med nysgerrige Sylvester viden om hjerte, tænder, nerver og blod. Til hver mission er der 4 læringsfilm og til hver film er der knyttet 8 niveauopdelte vidensspørgsmål, hvor eleverne kan rulle ned igennem kroppen og svare på, hvad de har lært i filmene. Når eleverne har svaret rigtigt på alle spørgsmål, kan de printe et "Fessorbevis", som I for eksempel kan hænge op i klassen.
Mælkehjørnet
Som ekstra materiale til Mission Min Krop har vi lavet Mælkehjørnet. I Mælkehjørnet giver vi eleverne mulighed for at have det sjovt og samtidig lære en masse om mælk og mælkens vej fra ko til karton. Mælkehjørnet rummer forskellige aktiviteter, udfordringer, quizzer og forsøg. Det er vigtigt, at klassen har adgang til en printer, når de skal bevæge sig rundt i Mælkehjørnet.
Differentieret indhold i forhold til klassetrin
Vi har sørget for at tage hensyn til de forskellige klassetrin 0.-3. klassetrin. I Mission Min Krops første mission sørger vi for, at de små elever, blot ved at trykke på en knap, kan få læst spørgsmålene op til de 4 læringsvideoer, så de kan arbejde sammen i grupper. Og i Mission Min Krops anden mission er spørgsmålene til filmene niveauopdelte, så de passer til henholdsvis 0.-1. klasse og 2.-3. klasse.
I Mælkehjørnet er indholdet ligeledes niveauopdelt, så det eneste du og dine elever skal, er at vælge et klassetrin.
Formål og læringsmål
Formål
Mission: Min Krop har til formål at vække elevernes nysgerrighed for menneskekroppen. Sammen med læge Christen Ravn, skal eleverne lære om henholdsvis knogler, hjerne, mave og muskler samt hjerte, tænder, nerver og blod for derved at kunne besvare en række spørgsmål inden for hvert af disse områder.
Mælkehjørnet er ekstra materiale, som har til formål at udfordre eleverne i forskellige opgaver, forsøg og quizzer samtidig med, at de lærer om mælk. Udgangspunktet for Mission: Min Krop er en digital platform, som er bygget op omkring enkle principper. Både Mission: Min Krop og Mælkehjørnet er bygget fleksibelt op, således at eleverne kan arbejde med det i grupper i skolen og individuelt derhjemme.
Læringsmål
-
Eleverne skal stifte bekendtskab med menneskekroppen.
-
Eleverne kan arbejde på en digital platform i grupper og alene.
Fakta om Mission: Min Krop
Klassetrin
0.-3. klasse
Fag
For 0. klasse: Naturfaglige fænomener
For 0.-3. klasse: Natur/Teknologi
Materialer
-
Materialer findes online her på edutainmenthuset.dk. Der er materialer nok til 6-8 timers undervisning.
-
4 undervisningsfilm med læge Christen Ravn
-
4 undervisningsfilm med læge Christen Ravn og den nysgerrige Sylvester
-
4-8 vidensspørgsmål til hver undervisningsfilm
-
Sjove og lærerige quizzer
-
Forsøg med mælk
-
Info videoer
Form
Webbaseret digital aktivitet til brug på smartboard, iPad og lignende.
Planlægning
Aktiviteten kræver næsten ingen forberedelse. Vi har sørget for alle materialer på forhånd. Du skal blot finde tid til at anvende materialerne i din undervisning.
Aktiviteter i Mission: Min Krop

Missioner i Mission: Min Krop
Mission: Min Krop består af 8 missioner, hvor du og din klasse lærer om nogle af kroppens vigtigste funktioner.
Gå til MissionerMælkehjørnet
Her kan klassen lave en masse sjove opgaver, farvelægge tegninger, se film om mælk og lave spændende fessorforsøg!
Gå til Mælkehjørnet
Hent Mission Min Krop som brætspil
Hent Mission Min Krop som brætspil. Der er to brætspil - et til 0.-1. klasse og et til 2.-3. klasse.
Gå til Hent brætspil