VÆR MED TIL AT FEJRE SKOLEMÆLKENS DAG 2025!
Fede præmier er snart på vej til de heldige vindere ifm. Skolemælkens Dag-konkurrencen!
Skolemælkens Dag afholdes hvert år den sidste onsdag i september og markeres verden over som ’World School Milk Day’.
For os i Mejeriernes Skolemælksordning er det selvsagt en særlig dag, som vi hvert år bakker op om, da vi til daglig arbejder for børns gode mad- og drikkevaner, samt støtter op om det sociale fællesskab, vi mener, at der bør være omkring måltiderne i skolen. Vi tror på, at det styrker børns trivsel, indlæring, fællesskaber og sundhed i bred forstand at få noget ordentligt at spise og drikke i løbet af skoledagen.
Udover, at vi i Mejeriernes Skolemælksordning har fokus på børns sundhed qua det, som man drikker og spiser i skolen, vil vi også gerne bidrage til at bringe endnu mere bevægelse og motion ind i skolens rum. Når vi i år markerer Skolemælkens Dag 2025, er det derfor med udgangspunkt i en konkurrence, hvor skoleklasser landet over har haft mulighed for at vinde midler til at indkøbe fritids- og aktivitetsudstyr til skolen hos A-Sport. Den samlede præmiesum var på 120.000 kroner.
Hele 1383 har deltaget, og det er vi meget glade for, så vi sammen kan fejre Skolemælkens Dag og ikke mindst vigtigheden af at få bevæget sig i skolen til gavn for både sundheden og fællesskabet.
De heldige vindere er fundet, og præmiefordelingen kan du se herunder.
Stort tillykke til alle vindere og glædelig Skolemælkens Dag!
Og de heldige vindere er...
Skole |
Lærer |
Klassetrin |
Beløb |
Agedrup skole | Tina | 8. klasse | 25.000 kr. |
Tarm Skole | Gitte | 4. klasse | 15.000 kr. |
Frederiksbjerg Skole | Heidi | 0. klasse | 10.000 kr. |
Morten Børup Skolen | Hanne | 0. klasse | 10.000 kr. |
Frederikshavn Friskole | Mette | 4. klasse | 7.500 kr. |
Bregninge Bjergsted friskole | Dorte | 0. klasse | 7.500 kr. |
Fællesskolen Hammelev-Sct severin | Mette | 1. klasse | 5.000 kr. |
Fredensborg skole afd. Karlebo | Tina | 4. klasse | 5.000 kr. |
Bramdrup skole | Mette | 7. klasse | 5.000 kr. |
Solbjergskolen | Karina | 5. klasse | 5.000 kr. |
MOT-friskole | Stig | 5. klasse | 5.000 kr. |
Hasle skole | Christina | 1. klasse | 5.000 kr. |
Løgstrup skole | Karina | 2. klasse | 5.000 kr. |
Marie Jørgensens Skole | Kristina | 1. klasse | 5.000 kr. |
Nordvangskolen | Pernille | 0. klasse | 5.000 kr. |
Hvordan startede det der 'World School Milk Day' egentlig?
World School Milk Day er et initiativ, der oprindeligt blev initieret af FAO (Food and Agriculture Organization under FN) og Skolemælkens Dag bruges blandt andet til at markere, at mælk gør en forskel for folkesundheden især i tredjeverdenslande, hvor et glas mælk sikrer både ren væske og næringsstoffer. Men også i Danmark spiller skolemælken stadig en stor rolle, og i Danmark får cirka 50.000 elever hver dag skolemælk til madpakken via Mejeriernes Skolemælksordning. Det er især i indskolingen fra 0.-3. klasse, at der er stor tilslutning til ordningen.
De fleste forældre kender sikkert skolemælk fra da de selv var børn. Dengang blev mælken betalt med mælkemærker og blev oftere serveret lunken end kold. Sådan er det heldigvis ikke mere, og i dag findes der både mælkekøleskabe og mælketasker på skolerne. På mange skoler er det faktisk børnene i såkaldte Mælkepatruljer, som er med til at pakke mælkene til klassekammeraterne og de andre elever på skolen – så børnene gør på den måde en kæmpe indsats for, at der hver dag kan blive serveret en dejlig, kold mælk til madpakken.
Konkurrencebetingelser:
Den samlede præmiepulje er på 120.000 kr. Skolemælk udtrækker 15 vindere blandt alle de rigtige besvarelser. Vinderne får direkte besked og dernæst overdrages deres kontaktinfo til A-Sports regionale konsulenter, som vil hjælpe med den videre proces ift. anvendelse af det pågældende beløb, der vindes. Anvendelsen sker med udgangspunkt i A-Sports vejledende priser, og det er en forudsætning, at der skal foreligge en aftale imellem A-Sport og vinderne om brug af samtlige vundne midler seneste d. 31-12-2025. Herefter bortfalder muligheden for at indløse præmien.
Præmierne fordeler sig således:
1. præmie | 25.000 kr. |
2. præmie | 15.000 kr. |
3. præmie | 10.000 kr. |
4. præmie | 10.000 kr. |
5. præmie | 7.500 kr. |
6. præmie | 7.500 kr. |
7. præmie | 5.000 kr. |
8. præmie | 5.000 kr. |
9. præmie | 5.000 kr. |
10. præmie | 5.000 kr. |
11. præmie | 5.000 kr. |
12. præmie | 5.000 kr. |
13. præmie | 5.000 kr. |
14. præmie | 5.000 kr. |
15. præmie | 5.000 kr. |