Tilbage til Om materialet (til forældre)

Tag dit barn med i køkkenet

Vi forældre kan have mange holdninger om, hvilken slags mad vores barn skal spise - hvad er sundt og usundt, hvorfor det er vigtigt at spise bestemte fødevarer, etc. Men hvis du vil støtte dit barn i at udvikle madglæde, spise varieret og have madmod til at prøve forskellig ny mad, skal du involvere dit barn. Lad det være med i køkkenet, og lad det lege med maden (lugte, smage, føle). Det skal være hyggeligt og inspirerende at lave mad - og børn synes som regel, det er sjovt at spise den mad, de selv har lavet.

Du er rollemodel for dit barn

Voksne er rollemodeller for børn. Derfor er det vigtigt, at du i stedet for at fortælle dit barn, hvad det skal eller ikke skal spise, går forrest som det gode eksempel. Forskning viser, at det er vigtigt at lade dit barn udforske smagens univers i trygge rammer.

Børn skal altså have mulighed for at undersøge maden - og måske fravælge den. Det skaber muligheder for, at børnenes nysgerrighed tager over, og mødet med det nye bliver positivt.

Dit barn kan mange ting i køkkenet

I 5-7-årsalderen begynder dit barn at få en mere markant mening om smag.
Spørg dit barn, hvad det godt kan lide - og lad dit barn være med til at bestemme. 
Du kan med fordel overveje at involvere dit barn i et eller flere af nedenstående gøremål i relation til maden i hjemmet: