Tilbage til Didaktiske pejlemærker

Madklogskab

Det didaktiske pejlemærke madklogskab sætter fokus på

  • God mad er god lærebenzin

  • De Officielle Kostråd og Gi’ madpakken en hånd

  • Deltagelse og involvering

Avi

Avi står for madklogskab. Hun kender alt til mad, og hvad maden kan gøre for dig. Hvis du skal løbe 100 meter, lære alfabetet eller lave matematik, så ved hun lige nøjagtig, hvad du har brug for. Hun er super nysgerrig og elsker at lege detektivlege - og finder hele tiden masser af spændende ting, man kan spise. Hendes superkræfter er, at hun kan spotte den virkeligt gode legebenzin med sit røntgenblik.

Officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen

Den Magiske Madkasse inddrager officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.
Fødevarestyrelsen har formuleret 7officielle kostråd, som bygger på forskning indenfor mad og sundhed. Følger man kostrådene, får kroppen dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Hvert kostråd indeholder en række ideer til, hvordan man nemmest muligt kan efterleve dem i hverdagen.

SE FØDEVARESTYRELSENS KOSTRÅD HER

Eleverne lærer i Den Magiske Madkasse kostrådene at kende gennem en undersøgende og praktisk tilgang. Eleverne udvikler viden, færdigheder og holdninger om ernæring og sundhed, så de på sigt kan træffe valg, der fremmer egen sundhed. I kassen er der vedlagt en plakat med kostrådene. Hæng den op i klassen og brug den som guideline.

Gi’ madpakken en hånd

Fødevarestyrelsen har udviklet materialet Gi’ madpakken en hånd. En varieret madpakke indeholder varer fra fem madvaregrupper – en for hver finger. Derfor kaldes modellen også Madpakkehånden, og den er en god huskemodel at have. Læs mere om Madpakkehånden her. 

Det er også vigtigt at sætte fokus på drikkevarer. Fødevarestyrelsen anbefaler mager mælk og vand til børn i indskolingsalderen og vurderer, at ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Desuden er ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt. Læs mere om anbefalingerne her. 

Det er en god ide at inddrage forældrene i arbejdet med Den Magiske Madkasse . Opfordr dine elever til at fortælle om Supergnaskerne derhjemme - og til at tale om, hvad de kan lide og gerne vil have med i deres madpakke.

Læringsaktiviteter om Madklogskab

Kataloget Læringsaktiviteter i Den Magiske Madkasse indholder en række aktiviteter, der har til formål at styrke børnenes madklogskab. 
Du kan downloade ekstra eksemplarer af Kataloget Læringsaktiviteter her

Børn lærer gennem leg, og de bruger leg til at skabe viden og ny forståelse af verden.

Læringsaktiviteterne i materialet styrker elevernes madklogskab, da de lærer:

  • at det er vigtigt med god lærebenzin, når man går i skole

  • at mærke sult, tørst og mæthed

  • navne, udseende og fakta om mange forskellige madvarer

  • at kategorisere madvarer efter de fem kategorier i madpakkehånden

Læringsaktiviteter om Madklogskab

  • Madkassebanko (se film nedenunder)

  • Hvad skal der i madkassen? 

  • Smag med næsen

  • Kims leg

  • Sulten og mæt

  • Vores smagsløg

  • Find smagsvennerne

  • Madpakker i skolen 

Vil du bare hurtigt i gang? 
Her kan du se en film om legen Madkassebanko - vær opmærksom på, at filmen oprindeligt er lavet til børnehaver. Der anvendes derfor rekvisitter, som ikke findes i den magiske madkasse til skoler. Du kan dog sagtens finde inspiration i filmen alligevel. 

Madkassebanko: 

MadkasseBanko