Tilbage til Didaktiske pejlemærker

Madmod

Det didaktiske pejlemærke madmod sætter fokus på

  • Sanser

  • Mod til at prøve noget nyt

  • Eksperimenter og undersøgelser 

  • Smagspræferencer

Chili

Chili står for madmod. Chili ved, at næsten alt kan smage godt, og hun går hele tiden forrest, når der skal prøves noget nyt. Bjørnen på hendes dragt viser, at hun er modig og stærk, men hun kunne aldrig finde på at gå i hi ligesom den. Hun er altid i gang med at finde nye og spændende ting, hun kan spise og er fløjtende ligeglad med, hvad andre synes om det, hun putter i munden. Hendes superkræfter er, at hun tør spise alt.

Madmod og sanser

Madmod handler om modet til at eksperimentere med nye og ukendte smagsoplevelser. I Den Magiske Madkasse undersøger eleverne mad ved hjælp af deres sanseoplevelser for at udvide deres smagsnuancer og dermed de variationer af mad, de har lyst til at få med i deres madpakker.

Børn og voksne vælger mad ud fra forskellige kriterier. Voksnes valg kan bunde i overvejelser om sundhed og praktiske hensyn. Børn ønsker som udgangspunkt at spise mad, de kender godt og kan lide smagen af.1+2. Men børn er også nysgerrige - og denne nysgerrighed anvender materialet
til at udfordre elevernes madmod ved at få dem til at smage på nye madvarer.

Fra 5-års alderen vokser nysgerrigheden for ny mad - og madmod er særligt baseret på sanserne3:

Synssansen

  • Før vi spiser noget, bruger vi synet til at vurdere det. Madens visuelle udseende skaber de første forventninger hos børnene.

  • Farver spiller en stor rolle og understøtter børnenes kognitive arbejde med at kategorisere maden i systemer.

  • Synssansen spiller en stor rolle - og det er baseret på denne sans, at mange børn er bedst i stand til at beskrive deres madoplevelser.

Smagssansen

  • Børn i 7 års alderen begynder i høj grad at vælge og fravælge mad baseret på deres smag. Smag tillæres dog gennem hele livet.

  • Når vi putter maden i munden bruges mundfølelsen og smagsløgene.

  • Vi har ca. 5000 smagsløg på tungen, som vi bruger til at opfange smagen af det, vi spiser.

  • Eksponering af forskellige smage er vigtigt i forhold til at acceptere nye madvarer.

  • Børn skal ofte eksponeres mange gange over for nye fødevarer, før de får modet til at smage og accepterer ny mad.

Lugtesansen

  • Lugtesansen kobles med en begyndende social forståelse. I skolen bliver det vigtigt for mange børn, at de ikke har en madpakke

    med, der lugter - for det bemærker de andre børn.

  • 7 årige børn er i stand til at koble duft og udseende i deres vurdering af mad, hvis farven er genkendelig (f.eks. jordbær).

  • Mennesket kan registrere ca. 1 billion forskellige lugte i næsen. Når vi tygger vores mad, frigives madens lugtstoffer og går op gennem næsen, hvor lugtecellerne registrerer lugtene.

  • Når vi spiser, bruger vi lugtesansen til at bedømme madens smag. Madens lugt kan give os lyst til at smage på maden - eller det modsatte.

Høresansen

  • Hørelsen aktiveres, hvis noget knaser eller larmer. Knasende og sprød mad påvirker børnenes til- eller fravalg af madvarer.

Føle/berøringssansen

  • Føle/berøringssansen er af stor betydning for indskolingsbørn. De bruger hænder og mund som en stor del af deres sanseindtryk.

  • 7 årige er i stand at føle forskellige teksturer i munden på samme måde som en voksen, men de har brug for en gentagen eksponering.

  • Forskning viser, at tidlig eksponering og hyppige gentagelser af oplevelser med især forskellige teksturer har betydning for accepten af tekstur i mad. Det kan minimere afvisninger af maden4.

  • For de 7 årige er berøring af mad med fingrene eller i munden vigtigt for accept af ny mad.

  • Børnenes udvikling er afhængig af madoplevelser med forskellige teksturer.

Madmod og smagskompetence

Smag er ikke bare god eller dårlig, sund eller usund. Smag kan opleves og beskrives på forskellige måder, og der er flere smagsdimensioner, som betyder, at vi taler om mad på forskellige måder5:

DEN SKØNNE SMAG er, når vi taler om:
- Hvad det er ved maden, der smager skønt
- Hvad smagen minder os om
- Hvorfor vi nyder måltidet
- Hvilken sammenhæng eller stemning, der hjælper med at få maden til at smage særligt godt

DEN SUNDE SMAG er, når vi taler om:
- Hvorfor en madvare er sund
- Hvorfor vi skal spise sunde madvarer
- Hvordan mad og måltider bidrager til trivsel og fællesskab

DEN SANSENDE SMAG er, når vi taler om:
Maden og vores sanser, f.eks.:
- hvordan maden dufter og ser ud
- hvordan den smager og føles i munden
- hvordan den føles at røre ved

DEN MORALSKE SMAG er, når vi taler om:
- Hvor råvarerne kommer fra
- Hvordan råvarerne måske belaster klimaet, økologi og bæredygtighed

DEN RELIGIØSE SMAG er, når vi taler om:
- Hvorvidt maden og smagen er knyttet til en bestemt tradition eller religiøst ritual
- Når man oplever, at maden smager “himmelsk” eller “guddommeligt”

DEN KÆRLIGE SMAG er, når vi taler om:
- Hvad maden og dens smag gør for vores relationer sammen om måltidet
- På hvilken måde, vi oplever, at maden er tilberedt med kærlighed

DEN SMARTE SMAG er, når vi taler om:
- Hvordan vi bliver påvirket af f.eks. YouTube stjerner eller kendte til at spise særlige madvarer
- Hvordan mange voksne lægger billeder af deres mad på Instagram eller andre sociale medier.

Det er derfor en god ide at tale med eleverne om:

  • at smagspræferencer forandrer sig. Alle smagsdimensionerne udvikler sig med årene - man lærer hele tiden at kunne lide nye ting, ligesom man lærer mange andre ting gennem livet.

  • smagsdimensionerne. Vi kan som voksne lære meget af at se tingene fra elevernes perspektiv og spørge nysgerrigt ind til, hvordan de oplever smag, mad og måltider.

Når vi tager eleverne alvorligt, motiveres de til at ville mere - og udvikler dermed mere madmod samt mod til at bruge deres smag
til at træffe madvalg med. Den Magiske Madkasse understøtter smagskompetence og troen på, at det er sejt at have egne meninger. Det udvikler elevernes sociale forståelse for andre børns meninger.

Kilder: 

1. Masseeksperimentet 2015: www.naturvidenskabsfestival.dk/masseeksperiment
2. Decosta, P., Møller, P., Frøst, M.B. & Olsen, A. (2017)
3. Birch (1999), in Annu. Rev. Nutri. 19, p. 41-62 (1); Mennella & Bobowski (2015). Journal of Physiological Behaviour, Dec. 1, 152 (00), p. 502-507
4. Schwartz et al. (2011). Development of healthy eating habits early in life. Review of recent evidence and selected guidelines. Appetite 57, pp. 796-807
5. Wistoft, K. & Qvortrup, L. (2018). Smagens didaktik. København: Hans Reitzels Forlag

Læringsaktiviteter om Madmod

Kataloget Læringsaktiviteter i Den Magiske Madkasse indholder en række aktiviteter, der har til formål at styrke børnenes madmod. 
Du kan downloade ekstra eksemplarer af Kataloget Læringsaktiviteter her

Materialet opfordrer med sin legende tilgang til madmod. Gennem læringsaktiviteterne udfordres eleverne, så de får mod på at smage på nye, ukendte retter eller madvarer. Der er ingen forventning om, at eleverne skal smage på eller spise maden. Elevernes madmod og engagement er ofte højt, når de selv får lov til at deltage i aktiviteter, der udfordrer deres madmod.
Læringsaktiviteterne styrker madmod ved at eleverne bliver styrket i deres nysgerrighed og mod til at prøve ny mad ved, at de:

  • får gode erfaringer med at undersøge mad med alle sanserne

  • oplever at de bliver støttet i at undersøge maden i deres eget tempo

  • oplever stolthed over at prøve noget nyt. 

Læringsaktiviteter om Madmod

  • Madgætteleg

  • Vil du smage?

  • Smagseksperiment

  • Skøre Madder

  • Samme smag - forskellig smag

  • Makkermad

Vil du bare hurtigt i gang? 
Her kan du se en film om legen Madgætteleg - vær opmærksom på, at filmen oprindeligt er lavet til børnehaver. Der anvendes derfor rekvisitter, som ikke findes i den magiske madkasse til skoler. Du kan dog sagtens finde inspiration i filmen alligevel. 

Madgætteleg: 

MadGætteleg