Tilbage til Til institutioner

Sådan forbereder du dig

Når du har bestilt og modtaget Den Magiske Madkasse, er det tid til at komme i gang.

Du vil modtage en mail med invitation til et webinar, hvor du bliver introduceret til materialet. Og så er du ellers klar!  

  1. Begynd med at læse den pædagogiske vejledning. Her bliver du klogere på den baggrundsviden og det teoretiske fundament, Den Magiske Madkasse bygger på. Her finder du også viden om de pædagogiske pejlemærker, som lege og pædagogiske aktiviteter knytter sig til. Du kan downloade flere eksemplarer af den pædagogiske vejledning her.

  2. Tag hul på kataloget Lege og pædagogiske aktiviteter. Legene og de pædagogiske aktiviteter knytter sig til de fire pædagogiske pejlemærker og historierne om Supergnaskerne. Kataloget er tænkt som et opslagsværk og skal ikke nødvendigvis læses fra ende til anden. Legene og de pædagogiske aktiviteter kan laves i den foreslåede rækkefølge, eller du kan udvælge dem, du vil sætte fokus på sammen med din børnegruppe. Du kan downloade ekstra eksemplarer af kataloget her, og se film med intro til legene her.

  3. Orienter dig i brevene fra Supergnaskerne, diverse materialer og rekvisitter til legene og de pædagogiske aktivitet – du kan se dem her.

Nedenunder kan du læse om de fire pædagogisk pejlemærker Madklogskab, Madmod, Madfællesskab og Madglæde, samt se film om de fire hovedlege, så du nemt kan gå i gang.

De 4 pædagogiske pejlemærker

Madklogskab

Madklogskab

Hvordan gør du børnene klogere på mad og madpakker? Se lege og pædagogiske aktiviteter om madklogskab her.

Gå til Madklogskab
Madmod

Madmod

Hvordan inspirerer du børnene at være modige? Se lege og pædagogiske aktiviteter om madmod her.

Gå til Madmod
Madfællesskab

Madfællesskab

Hvordan lærer du børnene om, at spisepausen er lig med fællesskab? Se lege og pædagogiske aktiviteter om madfællesskab her.

Gå til Madfællesskab
Madglæde (1)

Madglæde

Hvordan lærer du børnene om madglæde? Se lege og pædagogiske aktiviteter om madglæde her.

Gå til Madglæde

Sådan kommer du i gang

1. For at hjælpe børnene ind i Supergnaskernes magiske univers og lade dem blive en del af fortællingen, starter du med at læse det første brev fra Supergnaskerne til netop din børnegruppe.

2. Herefter læses rammehistorien sammen med børnene. Den fortæller, hvordan Supergnaskerne blev skabt og folder deres magiske kræfter endnu mere ud.

3. Se sammen på de fire Supergnaskere, som er vedlagt i kassen. Tal om dem - hvad de repræsenterer, og hvad deres superkræfter er. Introducér det fælles madråb: ”Hvad kan vi li´? MADMAGI!"

4. Gå i gang med at lave lege og pædagogiske aktiviteter fra kataloget. Du kan med fordel starte med at lave de fire hovedlege i den rækkefølge, som de er beskrevet i kataloget, men du kan også vælge din egen rækkefølge. Hvert af de pædagogiske pejlemærker rammesættes ved hjælp af en intro-historie om Supergnaskerne, som læses op for børnene, inden I går i gang med lege og pædagogiske aktiviteter. Brug endelig de fysiske Supergnasker-figurer som en aktiv del af dialogerne, legene og de pædagogiske aktiviteter med børnene.

5. I løbet af jeres arbejde samt til sidst anvendes de to andre breve fra Supergnaskerne til børnene.

Lege i Den Magiske Madkasse

MadGætteleg

Leg om Madmod

Øv børnenes Madmod med legen MadGætteleg.

Gå til Film: Madmod
Madglæde

Leg om Madglæde

Giv masser af madglæde med legen Jagten på yndlingsmaden

Gå til Film: Madglæde
MadkasseBanko

Leg om Madklogskab

Bliv klog på mad med legen Madkassebanko.

Gå til Film: Madklogskab
Madkasse Stopdans

Leg om Madfællesskab

Madkasse Stopdans er en fællesskabsorienteret leg med fokus på det sociale aspekt.

Gå til Film: Madfællesskab