HURRA! Dit barn skal snart starte i skole - eller måske har du allerede et skolebarn?

Skolestart og de første skoleår er en MAGISK tid! Dit barn lærer en masse nyt, får nye venner og skal have madpakke med hver dag.

Kan du huske, da du fik madpakker med i skole? Var du selv med til at bestemme, hvad du skulle have med? Var du selv med til at lave madpakken? Fik du spist din madpakke - eller havde du travlt med at komme ud og lege i stedet for?

Hvad er Den Magiske Madkasse?

Den Magiske Madkasse er en pædagogisk og didaktisk læringsaktivitet til storbørnsgrupper i børnehaver samt til indskolingen, og sætter
fokus på madpakken i forhold til dit barns overgang fra børnehave til skole.

Både madpakker, drikkevaner og de nye rammer for spisepausen kan være en udfordring for dit barn og jer som familie. Madpakkerne er vigtige, da de skal give energi til at koncentrere sig, lære og lege.

I børnehaven er dit barn vant til et pædagogisk fokus på mad og måltidet. I skolen er det anderledes - og det skal dit barn være klar til:
• MADPAKKE HVER DAG
• ÉN VOKSEN I SPISEPAUSEN FREM FOR FLERE PÆDAGOGER
• OFTE KORTERE TID TIL AT SPISE FROKOST

Arbejdet med Den Magiske Madkasse hjælper dit barn med at blive klar til skolestart, og I kan som familie støtte op omkring denne udvikling.

Den Magiske Madkasse tager fat i dit barns nysgerrighed, glæde og mod - og gennem lege og eksperimenter kommer dit barn til at udvikle sig i forhold til mad, smag, fællesskab og selvhjulpenhed.

De fire Supergnaskere

I materialet vil dit barn møde de fire Supergnaskere: Avi, Chili, Kiwi og Juicy.

De inviterer børnene med på en mission, hvor deres magiske superkræfter skal bruges - og hvor de vil lære børnene en masse om:

  • Madmod

  • Madglæde

  • Madfællesskab

  • Madklogskab

Ønsker du, at dit barns børnehave eller skole skal være med? 

Du kan som forælder ikke selv tilmelde dit barns børnehave eller institution til Den Magiske Madkasse. Men du kan fortælle forældrerådet, bestyrelsen, ledelsen eller dit barns lærer eller pædagog om projektet og henvise dem til hjemmesiden her, DenMagiskeMadkasse.dk. 

 

Børn I Køkkenet

Tag dit barn med i køkkenet

Hvad kan dit barn egentlig hjælpe med i køkkenet? Få gode tips her.

Gå til Tag dit barn med i køkkenet
20200122 Kidvertising Magiskemadkasse 0760

Gode råd til madpakken

Slip kontrollen, og lad dit barn være med til at bestemme.

Gå til Gode råd til madpakken
Malebog Thumbnail

Magisk Malebog

Print Supergnaskernes magiske malebog

Gå til Malebog med Supergnaskerne

Opskrifter til madpakken

LF MF PIZZASNEGLE

Pizzasnegle med tomat, gulerod, majs og ost

LF MF PIROGGER

Pirogger med spinat, kartofler og mozzerella

LF MF TAERTER

Små grøntsagstærter med broccoli og tomat

LF MF HORN 01

Grove horn med skinke, ost og tomat