Tilbage til Opfindere og opdagelser
Opdagelse 0019 Tycho Brahe

Tycho Brahe (1546–1601)

Tycho Brahe blev født ind i en fin, dansk adelsfamilie og kom allerede som 12-årig på Københavns Universitet. Tycho Brahes interesse for astronomi fik han, da han oplevede en solformørkelse som 14-årig. Dengang var stjernekikkerter endnu ikke blevet opfundet, så alle de observationer han foretog, gjorde han med øjnene. Han udviklede forskellige instrumenter, der var så gode, at de ting, han observerede og skrev ned, selv i dag er meget præcise.

Da han var 26 år gammel, opdagede han en helt ny stjerne på himlen. Den nye stjerne var så klar, at han også kunne se den om dagen. Tycho Brahe kaldte den for ’De Nova Stella’. Efter en måned forsvandt stjernen igen. Det viste sig senere, at han faktisk havde set en supernova, som er en stjerne, der dør i en eksplosion.