STANGSPRING

GRØFTESPRING

I mange sumpede områder, fx i Friesland i Holland og ved Vesterhavet, hang der i hundredvis af år lange stænger på husene, som man tog med og brugte, når man skulle springe over et vandløb eller lignende. Det sparede tit folk for en stor omvej. 

HALSBRÆKKENDE

I starten, da man begyndte at konkurrere i stangspring, var det en ret så halsbrækkende disciplin. Atleterne brugte en lang bambusstang og landede på et tyndt lag grus. Der var ikke nogen store, fede skumpuder dengang. Man sprang dog også kun næsten halvt så højt som i dag.

KÆMPE TEKNISK SPRING

For 100 år siden var verdensrekorden kun et stykke under fire meter. Men som med mange andre sportsgrene, fx cykelløb, er materialerne blevet bedre og bedre. I dag er stængerne lavet af en speciel fiberglasblanding og er ret kostbare. Springteknikken er også blevet udviklet gennem årene og er i dag næsten en hel videnskab.

TO GANGE PÅ EN UGE

Svenskerne har verdensrekorden i indendørs stangspring, men Danmark har aldrig i nyere tid vundet nogen internationale medaljer i denne disciplin. Svenske Armand Duplantis satte i 2020 først en ny verdensrekord i højdespring ved at springe 6,17 meter. Ugen efter slog han sin egen verdensrekord ved at springe en centimeter højere - og i 2023 satte han på ny en verdensrekord med imponerende 6,23 meter.

Verdensrekorden i stangspring indendørs for mænd er sat af svenske Armand Duplantis i 2023 og er på 6,23 meter. Da han satte den, var det faktisk en forbedring af hans egen hidtidige verdensrekord fra 2020, som dengang var 6,18 meter.