Arapaima
FISK
Længde: 2,5 meter
Vægt: Ca. 100 kg
Levetid: Ca. 20 år
Føde: Andre fisk, fugle og pattedyr tæt på bredden
Levested: Amazonas
Hvorfor er den truet?: Overfiskeri
Så mange er der tilbage: Usikkert, måske 5000
Arapaimaen er en virkelig stor fisk. Vidste du, at den kan blive op til 2,5 meter lang, og veje lige så meget som 4-5 piger fra 0. klasse.
Den har enormt tykke skæl, der er så hårde, at de kan bruges som neglefil. Det gør, at den ikke har særligt mange fjender, der kan finde på at spise den. Det er kun store krokodiller og mennesker, den skal være bange for.
Den har meget små gæller og kan derfor kun være under vandet i 20 minutter ad gangen. Til gengæld har den faktisk en slags lunge, som den kan trække vejret med, ved at indånde luft fra overfladen gennem munden. Så her har vi rent faktisk en fisk, der kan drukne.
Flere dyr i Amazonas
Se dyr fra Savannen, Arktis og Danmark

Savanne
Savannen er græs, græs og mere græs. Blandt det står enkelte ensomme træer. Det meste af året er der meget tørt, men når regntiden kommer, bliver der grønt.
Gå til Savannen
Arktis
Arktis er det kolde område omkring Nordpolen. Det meste er hav dækket af is. Men der er også land. Grønland er en del af Arktis.
Gå til Arktis
Danmark
Danmark er et landbrugsland med massevis af marker. Her er der ikke mange muligheder for vilde dyr, men vi har heldigvis stadig en hel del skove, åer, søer og vandløb, for ikke at tale om havet. De steder kan man finde meget spændende liv.
Gå til Danmark